Tilbage til Clearhaus.com
Tilbage til nyhederne

Clearhaus bliver Danmarks første acquirer til at lancere en Payment Facilitator-løsning

Aarhus, 25. marts 2026: – Det danske indløsningsvirksomhed Clearhaus introducerer en ny Payment Facilitator (PayFac)-løsning, der gør det muligt for licenserede virksomheder i Danmark og resten af Europa at håndtere betalinger direkte for de forretninger, der bruger deres platforme. Det er første gang, denne model bliver tilbudt af en dansk indløser.

Som en del af den europæiske betalingskoncern Unzer giver Clearhaus nu teknologi­virksomheder, online markedspladser og andre licenserede virksomheder mulighed for selv at onboarde og administrere deres forretninger. Dermed behøver hver enkelt forretning ikke længere at oprette sig individuelt hos en betalingsudbyder – en mulighed, som danske indløsere hidtil ikke har tilbudt.

Efterhånden som flere platforme integrerer betalinger direkte i deres services, bliver Payment Facilitator-modellen stadig vigtigere. Med denne model kan platforme selv onboarde nye forretninger og sikre, at alle krav og regler overholdes, mens Clearhaus håndterer kortbetalingerne sikkert i baggrunden. Det giver platformene mulighed for at tilbyde betalinger som en integreret del af deres egen service, mens Clearhaus leverer den underliggende betalingsinfrastruktur.

Platforme får dermed større kontrol over, hvordan betalinger integreres i deres løsninger, og de kan forblive i centrum af kundeoplevelsen. Forretningerne får en hurtigere opstart, en enklere opsætning og én samlet partner til at håndtere deres betalinger.

Clearhaus bliver Danmarks første indløser

Robert Bueninck, CEO for Unzer, forklarer: “Vi ønsker at hjælpe danske virksomheder med at bevare kontrollen og gøre betalinger enkle. Med denne lancering kan licenserede virksomheder integrere betalinger direkte i deres platforme, mens Clearhaus tager sig af den underliggende indløsningsinfrastruktur.”

Tidligere i år gjorde Clearhaus det også muligt for fysiske butikker i Danmark at modtage kortbetalinger via det samme system, de bruger til onlinehandel. Det gør det lettere for små og mellemstore butikker at samle alt ét sted og giver kunderne en mere smidig oplevelse – uanset om de handler online eller i butikken.

Fremover planlægger Clearhaus at udvide sine betalingsløsninger for at imødekomme de voksende behov hos platforme, detailhandlere og teknologivirksomheder i Danmark og Europa. Ved at kombinere online-, in-store- og PayFac-løsninger i ét samlet økosystem vil virksomheden gøre moderne betalingstjenester mere tilgængelige og lettere at integrere for virksomheder i alle størrelser.

Robert Bueninck tilføjer: “Detailhandel er ikke længere kun online eller i butik. Kunderne forventer den samme oplevelse overalt. Som en del af Unzer er Clearhaus med til at binde de verdener sammen og gøre det nemmere for danske virksomheder at håndtere betalinger på tværs af platforme, webshops og fysiske butikker i én samlet løsning.”

Om Clearhaus

Clearhaus er en indløser og finansiel institution, der sørger for, at betalinger i webshops og fysiske butikker bliver indsamlet, opbevaret og udbetalt – hurtigt og sikkert. Hver dag håndterer Clearhaus transaktioner for mere end 42.000 onlinebutikker i 33 europæiske lande ved hjælp af sikker og moderne teknologi. Clearhaus blev grundlagt i 2011 og fik sin første kunde i 2015. Virksomheden driver sin egen tekniske infrastruktur og er licenseret af Finanstilsynet, Visa og Mastercard.

Om Unzer

Unzer hjælper virksomheder med at digitalisere deres forretning gennem simple og integrerede betalings- og softwareløsninger. Unzer tilbyder alt, hvad virksomheder behøver for at sælge i butik, online og på mobilen – samt håndtere betalinger og daglige opgaver. Alt er samlet ét sted i ét økosystem, hvilket gør detailhandel lettere, mere effektiv og mere sammenhængende for forbrugerne. Mere end 90.000 virksomheder i hele Europa bruger allerede Unzers økosystem. Virksomheden beskæftiger omkring 750 medarbejdere.